Vores optimale økologiske niche

Jeg dykker disse dage ned i Darcia Narváez utrolige spændende forskning. Darcia undersøger, hvordan jæger-samler samfund håndterer deres børn i modsætning til den "civiliserede" vestlige verden. Hun holder forskellen i disse tilgange op i mod den nyeste forskning indenfor neurobiologien af menneskelig udvikling. Hendes fokus er på, hvordan menneskets moral udvikler sig.

Hvordan fordrer vi optimal udvikling for vores børn?

I jæger-samler kulturer opvokser børn op et miljø, hvor barnevognen er udskiftet med hud-til-hud bæring, krybben udskiftet med samsovning og gennemsnitligt 4 års amning per barn.

Der er typisk 4 år mellem børnene, så ingen søskende dynamik. Børnene vokser op med daglig tæt kontakt til andre voksne, der alle har overskud og inddrager dem i dagens gøremål ved kærlig vejledning og mesterlære.

Børnene udvikler en sensitivitet og forbundethed med naturen. Og de lærer individuelle og samfundsmæssig helende ceremonielle praksisser. De ender som egalitære, kærlig og vise voksne. Dette er måden, hvorpå mennesket har levet i 99.9% af dets samlede tid på jorden.

Darcias forskning viser, at dette, fra et neurobiologisk perspektiv, er den optimale måde for os at leve på. Det er vores "evolved nest". Alle dyr har gennem millioner af års evolution udviklet unikke reder i harmoni med det lokale landskab og bio-samfund. Dette er vores.

Når vi oplever, at vi føler os overlegen, underlegen eller truet, når vi føler os løsrevet i vores relationer, og fremmedgjort fra naturen og dyrene, så siger Darcia, det er fordi, vi er opvokset i en forringet rede. Vi er fremmedgjort fra vores evolutionære visdom.

Det positive er, at disse kvaliteter kan styrkes selv i voksen livet. Dette kan f.eks. gøres i et kærligt og trygt terapeutisk rum, hvor man lærer at blive mindre reaktiv og mere følelsesmæssige nærværende.

Man arbejder med at styrke ens relationer til andre mennesker samt udvide ens perspektiv til det større billede af alle tings forbundethed, sådan at man kan tage valg, der understøtter det lokale landskabs blomstren og fordrer kulturel og biodynamisk diversitet.

Ved at lave det indre arbejde, kan man bidrage til, at vi mennesker igen finder tilbage til vores "evolved nest".