Forbundethed som kilden til heling

Forbundethed, det at føle sig forbundet med andre mennesker uden skam, angst og tilbageholdenhed er centralt for vores mentale sundhed.

Frygten for afvisning holder os for at blive os selv

Når vi viser os, rækker ud, blotter os og deler ud af vores inderste selv, og når dette mødes af accept fra den anden, så sker der en helende bevægelse i os. Vi bliver "grounded" i den andens samværd. Vi træder ind i virkeligheden. Men frygten for skamfuldhed og afvisning kan, som en lås, holde os fast i adskiltheden fra den anden. I fremmedgørelsen fra os selv opstår der en kløft mellem, hvordan vi udtrykker os, og hvordan vi egentlig har det. Imellem det sagte og det mærkede. Det er foreningen af disse, der er så helende, men det kræver, at den anden møder os ubetinget i det øjeblik, og at vi tør dele. Det kræver, at det, der kastes tilbage til os er forstående anerkendende øjne, hvis nærvær aktiverer og varmer vores hjerte, bekræfter os i den, vi er.

Dymamikkens tosidighed

Så denne almenkendte og udbredte dynamik har en tosidighed. Helingen ligger i at række ud og vise sig samtidig med at frygten ligger i, at blive såret og afvist og derved bekræftet i vores værste frygt: At vi inderst inde er grimme og uværdige modtagere af den kærlighed og accept, vi så inderligt ønsker. Så selve den bevægelse, der er konstituerende for vores heling bliver den selv samme bevægelse, der aktiverer vores frygt. I virkeligheden er det så simpelt, men den levede oplevelse af det, af frygten, kan som en ond besværgelse holde os fast og fremmedgjort for os selv og andre i al evighed.

Når andre er kilden til bedring

Det, der tit besværliggøre denne dynamik er, at dem, der holder kilden til heling, de "andre", som man så meget ønsker accept fra, også er dem, hvis afvisning, der gør mest ondt. Det klassiske eksempel er den ulykkelige tøvende forelskede, der aldrig får sin udkårne, fordi afvisningsmulighed bliver som medusas blik, forstenede. Men det er en almen dynamik, en universel hjerte-lås, der ligger hos alle, der i tidens løb har oplevet ikke at blive mødt med kærlige blikke. Den ligger i alle situationer, hvor vores selv og selvbillede er på spil. Hos alle, hvis sande selv ikke er blevet fremelsket af de tætte nære. Og det er desværre mange.