At arbejde med drømme: et eksempel på drømmeterapi

Drømme kan umiddelbart virke rodet og kaotiske, og i mange af de nyere terapitilgange er de skrevet helt ud af ligningen. De har fået et dårligt, men det er ærgerligt, for vi glemmer, at mange af de største og mest indflydelsesrige pionere inden psykiatrien og psykologien inden for det sidste århundrede alle drog meget inspiration fra menneskers drømme og arbejdet hermed. Pionere som Freud, Jung, Hall, Perls og Aaron Beck, en af grundlæggerne af kognitive adfærdsterapi formulerede alle teorier om drømme og arbejdet hermed.

Hvis vi fralægger vores fordomme og tålmodigt og åbent går til vores drømme med en erfaren terapeut, finder vi, at de alle handler om ting, der er vigtigt for os, og at de med den rette tilgang kan blive et vigtigt fællestredje i terapien som fordre udvikling og indsigt.

Lad os kigge på, hvordan et drømmearbejde kunne se ud.

Hvordan kan man bruge sine drømme i terapi?

En ung mand kommer i terapi med en klage over at være ensomhed og et ønske om at kunne finde en kæreste. En af nætterne op til første terapitime drømmer han, at han er til middagsselskab med vennerne, hvor han ikke rigtigt føler at samtalerne glider, og han har en konstant følelser af at være afskåret og alene. Pludselig træder der en ny ukendt mand ind i middagsselskabet. Han er velformuleret, selvsikker, og han fortæller, at han er skuespiller. Den unge mand føler sig oplivet i denne mands tilstedeværelse.

Drømmen tages med ind i terapien

I terapitimen gennemgår den unge mand drømmen. Terapeuten spørger, om han kan genkende følelsen af at være afskåret og alene, og den unge mand nikker og relaterer det til hverdagssituationer, hvor han føler samme følelser. Han fortæller terapeuten, at han er i en periode, hvor han føler sig ensom, og at hans angst i sociale sammenhænge holder ham tilbage for at skabe venner.

Terapeuten anderkender indfølende den unge mands beretning og forslår herefter, at de retter nysgerrigt fokus på den nytilkomne ukendte mand i drømmen. Sammen udforsker de drømmefigurens kvaliteter af at være velformuleret, selvsikker og skuespiller. Terapeuten spørger, om han kan huske et tidspunkt, hvor han følte sig velformuleret og selvsikker, og om han selv har noget forhold til det at være skuespiller.

Den unge mand fortæller, at han har et ønske om, at spille skuespil, men har ikke kunne tage mod til at søge en teater gruppe på grund af frygt for at føle ubehag i de hertil kommende sociale situationer. Han kommer også i kontakt med en tidligere periode af hans liv, hvor han følte sig selvsikker og velformuleret. Terapeuten spørger ind til, hvordan de rent faktisk mærkes i kroppen. Her kommer den unge mand for første gang i lang tid i kontakt med, hvordan det faktisk føles at være selvsikker og velformuleret.

Følelsen af selvsikkerhed og at være velformuleret bliver en resurse for ham, som han og terapeuten arbejder med at kultivere i den næste række sessioner. I takt med at dette arbejder foregår, forbedres den unge mands sociale angst, og der kommer drømme om sociale situationer, hvor han har energiske samtaler, og drømme om at stå på en scene foran et publikum, uden at være angst. I det ydre liv, begynder han at kunne indleve sig mere i samtaler i sociale henseende.

Til en fest kommer han til at tale med en, der går i en lokal teatergruppe. Den unge mand giver udtryk for sit ønske om at spille teater, et ønske, som han hidtil havde glemt indtil drømmen mindede ham om det. Dette bliver starten på en ny tid med en masse inspiration og nye bekendskaber, der i sidste ende med at tage ham ud af hans periode med social angst og ensomhed. Efter et stykke tid møder han en pige i teatergruppen, og de bliver kærester.